Mange spørger nok sig selv om, hvilke størrelse ski man skal vælge, men svaret er ikke umiddelbart helt ligetil. Det kommer meget an på, hvad du vil, og hvordan du selv er formet. Det kan derfor godt være lidt svært at finde den helt rigtige længde ski til din næste skiferie, men vi vil her prøve at hjælpe dig lidt på vej.

Før du overhovedet begynder at tænke på, hvilken længde ski, du skal bruge, så bør du overveje disse fem parametre:

  • Niveau
  • Vægt
  • Højde
  • Skitype
  • Hvordan du vil bruge skiene.

 

Grunden til dette ligger i, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan du for eksempel bruger dine ski. Off-piste? Piste? All-mountain? Alt dette har indvirkning på, hvilken længde skal du skal bruge.

 

Til lange sving og stor hastighed, har man brug for en længere ski med en større radius, altså mindre taljeret (racecarver). Her skal arbejdes lidt mere for at dreje, d.v.s. lægges mere tryk på skiene før de reagerer, men til gengæld er de langt roligere i høj fart. Så derfor er der flere forskellige faktorer, du skal tage med i dine overvejelser, når du skal finde ud af, hvor lange dine ski skal være.

 

Her ses en simpel guide til valg af skilængde baseret på vægt.

Skilængde: 150 cm 160 cm 170 cm 180 cm 190 cm
Vægt på løberen: 55 kg 65 kg 80 kg 90 kg 100+ kg

 

Til langt de fleste vil et par ski, der er nogenlunde på højde med dig selv (eller lidt kortere) være at foretrække.

Men for at være helt sikker, kan du bruge en svensk beregner, hvor du indtaster dine informationer, hvorefter den fortæller dig din optimale skilængde.

Find beregneren HER.

Comments are closed.