Der er biltog fra Schweiz til Livigno i Italien. Det ved de fleste. Men hvordan fungerer de?

Biltoget fra Schweiz kører gennem et bjerg på tyve minutter. Den korte køretur sparer jer for en tur, hvoraf en del er gennem et bjergpas syd for Livigno, der ikke er venligt stemt over for bilister i vintermånederne. Det består nemlig af en smal vej, tung trafik og mange hårnålesving, der ikke rigtig er beregnet til billister. Blandt andet derfor kan biltoget klart anbefales.
I stedet for at komme ind i Østrig skal I køre via Ulm og ind i Schweiz. I Schweiz kører I til Klosters, hvor biltoget sætter kurs mod Vereina-tunnelen. Der er afgang hvert 30. minut.

I kører bilen op på en lang vogn, hvor de holder i kolonner, og bliver siddende under den 20 minutter lange togtur. Ved stationen i Selfranga kører I af toget igen, og vupti! Nu har I sparet to timers bjergkørsel og masser af hårnålesving. Fra tunnellens anden side er der kun en halv times kørsel til Livigno, og så er I fremme.

Biltoget er et betalingstog, og I skal desuden betale en vignette (betaling for kørsel på vejnettet) for Schweiz også. Toget koster omkring 35 euro og vignetten omkring 27 euro.
Vi anbefaler, at I holder jer opdateret om togpriserne via dette link: https://www.rhb.ch/

 

 

God tur! Også med toget.

Comments are closed.